Graviditets- og efterfødselstræning
Graviditet og tiden efter fødslen er en tid med mange forandringer i kroppen. Fysisk aktivitet kan være med til at understøtte både din fysiske og mentale trivsel. Forskning viser, at fysisk aktivitet under graviditeten er gavnligt for både mor og barn og kan være med til at forebygge flere graviditetsrelaterede gener og komplikationer.
Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk aktivitet under graviditeten og at genoptage fysisk aktivitet efter fødslen i takt med, hvad kroppen er klar til.
På vores graviditets- og efterfødselshold ønsker vi, at skabe et trygt og inkluderende rum, hvor der er plads til dig og den krop, du har lige nu. Holdet er for dig, der er gravid, eller dig, der har født, og som gerne vil holde kroppen i gang og styrke den i et tempo, der føles trygt for dig.
Træningen tager udgangspunkt i evidensbaseret træning og tilpasses den enkelte. Øvelserne justeres efter, hvor du er i graviditeten eller tiden efter fødslen, og efter dine individuelle behov. Du behøver derfor ikke have trænet før for at deltage.
Vi har fokus på, hvad kroppen kan, frem for hvad den ikke må.
Har du smerter, gener eller komplikationer, tager vi naturligvis hensyn og tilpasser træningen. Er du i tvivl om, hvorvidt du bør træne, anbefaler vi, at du taler med din læge eller jordemoder inden opstart.
Opstartsdatoer:
Onsdag d. 23/9 kl. 17.00–18.00
Fredag d. 25/9 kl. 11.00–12.00
Tilmelding sker ved at ringe på 55 54 64 47 eller skrive til info@fensmarkfysioterapi.dk.
Vi glæder os til at byde dig velkommen, uanset hvor du er i graviditeten eller på din vej efter fødslen.


